The world is a book, and those who do not travel read only a page


Saint Augustine



                                                                  Vedrørende depression


  • kan depression ses som et energitab, der efter en hektisk stressaktivitet opstår som en konsekvens af et overforbrug af energi, samt et ligeså stort pres på kroppen, hjernen og alle kognitive funktioner, omend nogle mere end andre.
  • Energitabet påvirker klart således alle psykiske og fysiske vitale dele, der ofte brat ved depressionens start må omstille sig fra et overtryk til intet tryk, ligesom luften der lukkes ud af en ballon.
  • Det skal lige indskydes her, at depressionen ikke nødvendigs udelukkende behøver at være uden stressmomenter, der vil opleves som specifikke, signifikante op og nedture, der sætter sit negative aftryk på den stress og depressionsramte og erindres meget let.
  • Ved depressionens eller det oplevelige energitab og trætheds begyndelse er alle kroppens og psykens vitale og dynamiske dele nærmest lammet og i chocktilstand, med andre ord gået i dvale, men på samme tid i alarmberedskab i forhold til erkendelsen af et magtesløst forsvar.
  • Og det er præcis hvad gælder både det fysiske og psykiske forsvar. Immunsystemet kører på pumperne og håber bare på, at fremtidige angreb på kroppen ikke kræver mere end den aktuelt reducerede energi og forsvar, der trods alt er til rådighed. Altimens det konstant sender alarmsignaler, angst og stressignaler til bevidstheden om, at der er noget helt galt, at der mangler masser af energi og magnetisme, hvis immunforsvaret skal kunne holde sammen på sig selv og modstå selv de mindste angreb.
  • Hvad angår det mentale, psykiske eller psykologiske forsvar gælder det, at depressionens tilstand præges af magtesløshed og energiløshed overfor bevidsthedens indhold, personen orker ikke at problematisere noget eller gå imod.
  • Derved rammes personen også negativt ikke kun på sit selvværd og selvrespekt herover, men bliver også ramt negativt af de ligeså negative og ofte smertelige tanker og forestillinger, som det ikke kan forsvare sig imod.
  • Når et menneske ikke længere kan forsvare sig, tiltrækker det også negativt det der er brug for til at kunne forsvare sig. I modsat fald ville det ikke overleve.
  • Hvad angår specifikke forsvarsmekanismer bliver feks fortrængningsevnen ved depression yderst væsentlig forringet, ved stresstilstande kan den derimod være særdeles velfungerende: det at den stressede stresser fra situation til situation uden at afslutte noget, virker i sig selv som fortrængning.
  • Herudover krakelerer selve det psykologiske og energimæssige forsvar, der holder fortrængningerne væk fra bevidstheden, hvilket åbner for det ubevidste. Heraf formentlig udtrykket, at gå op i limningen. Kan af den deprimerede opleves som om ligene vælter ud af skabet.
  • Den deprimerede overmandes således også af ubevidst materiale, han heller ikke kan forsvare sig imod, hvilket selvsagt i sagens natur opleves og føles både smertefuldt og ofte intenst angstprovokerende. J
  • Som om det ikke var nok at den deprimerede oplever pinefuld overstimulering fra det ydre, han ikke adækvat kan reagere og agere på, og som nævnt heller ikke kan forsvare sig imod, trænger også alle de uafsluttede og ubehagelige situationer, man har fortrængt, ind i bevidstheden og overmander og trykker den deprimerede endnu længere ned, end han er i forvejen.
  • Stillet overfor et måske yderst ubehageligt, truende og angstfremkaldende bevidsthedsindhold, som den deprimerede under normale omstændigheder ville kunne forsvare sig imod ved at modsvare med en måske større mængde energi og simpelthen fortrænge og skubbe det ud af bevidstheden, er der pludselig ikke dette forsvar eller energi tilstede.
  • Tværimod ligger nervesystemet blottet uden forsvar, og selv den mindste larm eller påvirkning kan føles som et agressivt angreb.
  • Men hvor pyt kan hjælpe når ingen depression er tilstede, og det kan slås hen som tidsspilde eller nonsens, hjælper pyt ikke den deprimerede, idet dette pyt i hans triste og energiforladte verden forekommer ligeså intetsigende, ubrugeligt og meningsløst som alt andet.
  • Eksistentielt set, for i depressionens livløse og grå skær, er der virkelig tale om rå eksistens uden flugtveje, er depressionen ødelæggende for livskvaliteten og sundheden, hvis den ikke allerede har ødelagt dem.
  • Den deprimerede er gået fra at være en dynamisk, aktiv aktør og autonomt subjekt, til en smertelig tilstand af passivitet og oplevelse af at være objekt og offer for et overvejende negativt bevidsthedsindhold, han ikke kan forsvare sig imod.
  • Livet, som det manifisterer sig i sin skinbarlige virkelighed, hinsides vores evner og forsvarsmekanismers hjælp til at påvirke eller farve det i egne farver, vælter uafladeligt ind i bevidstheden på godt og ondt og mest ondt, fordi der intet forsvar er tilstede imod det.
  • Generelt er der således pga energibesparelse og mangel på energi i det hele taget i den deprimerede et meget reduceret fysisk og psykisk forsvar, der gør vedkommende yderst sårbar overfor fysiske og psykiske angreb.
  • Og som nævnt er denne sårbarhed selvfølgeligt alarmerende og angstproducerende. Selve bevidstheden herom skaber angst og røde tal i hele det system af forbindelser, som et menneske udgør, og som trues af brud og opløsning.
  • Hvad er løsningen?
  • Når skaden er sket, søg hjælp ubetinget, evt i første omgang hos læge.
  • Lyt til din krops og psykes signaler, feks udtalt træthed og negativitet. Lyt også til dine omgivelsers bekymringer for dig, og slå det ikke hen som ingenting.
  • Gå ikke for længe og vær utilfreds med dit liv, dig selv og den måde, du har det på. Find dig ikke i det, gør noget fornuftigt eller få hjælp med det. Ærlighed åbner alle døre, hvorimod løgnen lukker dem.
  • Reager, handl i overensstemmelse med den selvrespekt, du har tilbage, det skylder du dig selv, efter at du har presset og vanrøgtet dig selv så længe, uden at sige fra.
  • Og netop fordi du selv-eller uforskyldt har mistet dig selv og lider herunder, er dit selvværd også i bund.
  • Tab af selvværdet og styrkelse af det sker automatisk sideløbende med hvordan et menneske agerer i verden, specifikt hvorvidt dets tanker og handlinger er i overensstemmelse med dets egne bevidste eller ubevidste værdier, normer og moral og ikke mindst selvrespekten, der også er grundlaget for selvværdet og også medbestemmende for den måde en person handler moralsk på eller ej.
  • Når selvværdet styrkes i handlinger med basis i ens inderste overbevisning, nemlig sandheden, tilføres personen både energi og glæde, dels fordi energien ensrettes uden modsætninger, og fordi det at handle i overensstemmelse med sandheden åbner op for det ocean af energi, som virkeligheden og sandheden består af.
  • Omvendt, når personen svigter sig selv og sin indre sandhed, og ikke handler værdigt og med selvrespekten i førersædet, mister han energi, fordi disse handlinger og tankerne bag dem, ikke er forbundet med andre end ham selv, hvorfor han bare aflader energi uden omsætning. Den energi han mister, absorberes af den eller det, han ikke kunne sige fra overfor.
  • På denne sidstnævnte måde lægges også grunden til angstneuroser og traumer: det nederlag personen lider, forsvinder ikke bare af sig selv, men sætter sig i psyken og nervesystemet som en blivende, negativ relation, der æder energien og selvværdet.
  • Skal forholdet udlignes og balancen genskabes, er det nødvendigt med tanker og handlinger, der trods angsten er klar til at tage kampen op for at genvinde selvrespekten, energien og selvværdet tilbage.
  • Psykologisk og pædagogisk kan man sige, at det som man veg tilbage for, har tyvstjålet ens energi og selvværd, men desværre må man jo også indrømme, at man selv gav den anden lov til det, da man ikke var ærlig og fejt sagde ja, da man mente nej, og omvendt.
  • Er fejhed tiltrækkende og attraktivt?
  • Men ellers:
  • Først og fremmest undgå stress, der over længere tids varighed let kan føre til energitab og depression.
  • Hvorfor stresser man?
  • Et spørgsmål alle bør stille sig selv og forsøge finde svar på.
  • En ofte set underliggende årsag til stress kan dog skyldes angst og lavt selvværd, der ikke kan sige fra pga angst for konsekvenserne.
  • At handle i overensstemmelse med et godt selvværd er først og fremest, at alle tanker og handlinger tilstræbes at tage udgangspunkt i en oplevelse og overbevisning om, at man vitterligt er noget værd og derfor også nærer så meget respekt for sig selv ( og andre) at man ikke behøver at gå på kompromis om ret og vrang, hverken med sig selv og andre.
  • At tanker og handlinger tager deres positive udgangspunkt i individets selvrespekt og respekt for andre og andet, er i sig selv energibevarende og mere eller mindre opladning af energien og batteriet.
  • Dette skyldes at det positive selvværd og dermed energien bevares i mødet med verden og kan bruges til anden energiomsætning og opladning.
  • Først sent på aftenen optræder der så naturlig træthed, der dog både er og vil opleves som naturlig træthed efter en mere eller mindre dejlig dag.


         Copyright


         Cand.psych.

         Henning Bøtkjær

          2020, i midten.