Om stress og depression.

Depression kan medicinsk og psykologisk i alle henseender ses som et energitab, der efter en hektisk stressaktivitet opstår som en konsekvens af et overforbrug af energi, samt et lige så stort pres på kroppen, hjernen og alle kognitive funktioner, omend nogle mere end andre. 

Energitabet påvirker klart således alle psykiske og fysiske vitale dele, der ofte brat ved depressionens start må omstille sig fra et overtryk til intet tryk, ligesom luften der lukkes ud af en ballon.

Det må dog siges, at depressionen ikke nødvendigvis udelukkende behøver at være uden stressmomenter, der vil opleves som specifikke, signifikante op og nedture, der sætter sit negative aftryk på den stress og depressionsramte og erindres meget let.

Der bør i sammenhæng hermed skelnes imellem stress og depression, hvilket ret beset er to forskellige ting, omend de dog er uadskillelig sammenkædet og betinger hinanden. Stress er i det høje gear, depression modsat i det lave. Grænsen imellem stress og depression er således ret flydende.

STRESS

Stress kan i det høje gear opleves som euforisk og tilfredsstillende. Man får udrettet noget, samtidig dog med en oplevelse af, at kroppen så småt efterhånden begynder at sitre af træthed, om end hjernen kører på højtryk.

Det høje gear søges alligevel nærmest instinktuelt bevaret ved en fortsat aktivitet og holden sig i gang og beskæftiget.

I modsat fald glider man ned i den træthed i kroppen, som stressen har afstedkommet.

Som en haj, der uafladeligt må svømme konstant for ikke at synke til bunds, må den stressede hele tiden søge stimuli af både moralsk og umoralsk natur, for at holde dampen oppe og holde sig selv kørende i det høje gear.

At gå fra det høje til det lave gear uden en naturlig og rolig nedgearing, føles umiddelbart ubehageligt og forstyrrende. Derfor er lunten ofte kort overfor det eller dem, der spærrer vejen og tvinger en til nødvendig opbremsning og måske standsning.

Omvendt repræsenterer disse forstyrrende elementer dog samtidig muligheden for netop at geare ned på trods af det umiddelbare ubehag herved.

Vælger man at geare ned i et mere synkroniseret tempo i forhold til omgivelserne, vil ubehaget ved nedgearingen dog ikke føles så negativt, som hvis man tromler modstanden ned og fortsætter med at stresse løs. Gevinsten ved det sidste er euforien ved det høje gear bevares, prisen herfor er dog senere et større ubehag end tidligere. Hvilket gælder både for kortvarig og langvarig stress.

Når stresssymptomerne tvinger en til læge, kan det måske umiddelbart være en udfordring for lægen og andre behandlere helt eksakt at afgøre, om der er tale om stress eller depression, hvor personen er i forløbet, om han også er depressiv indimellem osv., fordi den stressramte har symptomer på begge dele. Han ved måske heller ikke selv, hvad der er galt, men sikker på, at den er helt gal er han, og er formentlig yderligere skræmt af samme grund.

Når trætheden uundgåeligt sætter ind og den stressede lader sig synke ned i denne træthed, fordi han ikke længere har energi til at modstå den, overtager depressionen på ubehagelig vis styringen og gør livet surt for den stressede.

Har den stressede presset sig selv til det yderste, er motoren og energitilførslen også samtidig lukket ned og måske gået helt i stå. I så fald er der ikke længere tale om stress, men depression.

DEPRESSION

Ved depression eller det oplevelige energitab og træthedens begyndelse, er alle kroppens og psykens vitale og dynamiske dele nærmest lammet og i choktilstand, med andre ord gået i dvale, men på samme tid i alarmberedskab i forhold til en bevidsthed om et magtesløst forsvar imod alle ude og indefra kommende stimuli af forskellig observans.

Og det er præcist, hvad gælder for både det fysiske og psykiske forsvar.

Immunsystemet kører på pumperne og håber på, at fremtidige angreb på kroppen ikke kræver mere end den aktuelt reducerede energi og forsvar, der trods alt måske er til rådighed.

Samtidig sender immunforsvaret konstant alarmsignaler, angst og stressignaler til bevidstheden om, at modstandskraften og forsvaret ikke længere fungerer optimalt og mangler kraft, at der mangler energi og magnetisme, hvis immunforsvaret skal kunne holde sammen på sig selv og modstå angreb.

Hvad angår det mentale, psykiske eller psykologiske forsvar gælder det, at depressionens tilstand gør, at den deprimerede præges af magtesløshed og energiløshed overfor bevidsthedens indhold, personen orker ikke at problematisere noget eller gå imod. Trætheden har sat ind og taget over, både motorik og psyke kører i et lavere tempo end hidtil, alt føles besværligt og uoverkommeligt.

Derved rammes personen også psykologisk negativt, ikke kun på sit selvværd og selvrespekt herover, men bliver også ramt negativt af de lige så negative og ofte smertelige tanker og forestillinger, som det ikke kan forsvare sig imod.

OG DOG SKAL MAN IKKE UDELUKKENDE TALE ILDE OM DEPRESSION:

Når et menneske ikke længere kan forsvare sig, tiltrækker det sig også negativt det, der er brug for til at kunne forsvare sig. I modsat fald ville det ikke overleve. Når stressen eller presset, det være sig psykologisk eller energetisk, når sit maksimum og der ikke er mere modstandskraft til at stå imod, kollapser forsvaret og sætter en ud af spillet. Når forsvaret er kollapset, opleves alt depressivt, kaotisk, angstprovokerende og overvældende. Lige så højt og stresskørende man var før, lige så trist, træt og magtesløs og modløs er man nu.

Og egentlig har man bare forsvaret sig imod at miste balancen i det høje gear eller overfor det pres, man udsatte sig selv eller blev udsat for. Et paradoksalt forsvar, hvor man egentlig bare forsvarer sig imod en bedre balance ved at komme ned i gear. Men når kroppen og psyken ikke kan levere mere energi til at fortsætte på samme høje stressniveau som hidtil, kræves der ny opladning og energitilførsel, der dog aldrig finder tilfredsstillende sted under stress og pres. En sådan nødvendig og tilstrækkelig opladning kan kun finde sted, når der ikke bruges mere energi, end der haves, hvilket depressionen er en mulighed for grundet den mangel på fysisk og psykisk aktivitet, som den afstedkommer.

Depressionen, som i sagens natur er en alvorlig og negativ tilstand for krop og psyke og omgivelserne, viser sig dog også at have en anden side.

Denne tingenes og livets grundtilstand, dobbeltheden, forbundetheden og komplementariteten i fænomenernes substans og fremtrædelsesform, på den ene side nedbrydende og tilsyneladende livsødelæggende, på den anden side balanceskabende og grundlæggende opbyggende, gives også i depressionen.

På den ene side fremstår den således som hæmmende og negativ på alle livsområder, fysisk som psykisk, på den anden side fungerer den samtidig som stopklods for et måske vanvittigt stressforløb og derfor også, i anden forstand, som hjælper.

FORSVARSMEKANISMERNE

Hvad angår psykens og kroppens forsvarsmekanismer, bliver f.eks. fortrængningsevnen ved depression yderst væsentlig forringet, ved stresstilstande kan den derimod være særdeles velfungerende: det at den stressede stresser fra situation til situation uden at afslutte noget, virker i sig selv som fortrængning. Det er derfor, at man ikke kan huske noget, selvom man har checket det 6 gange.

Herudover krakelerer selve det psykologiske og energimæssige forsvar, der holder fortrængningerne væk fra bevidstheden, hvilket åbner for det ubevidste. Heraf formentlig udtrykket, at gå op i limningen. Kan af den deprimerede opleves som om ligene vælter ud af skabet.

Den deprimerede overmandes således også af ubevidst materiale, han heller ikke kan forsvare sig imod, hvilket selvsagt i sagens natur opleves og føles både smertefuldt og ofte intenst angstprovokerende.

Som om det ikke var nok, at den deprimerede oplever pinefuld overstimulering fra det ydre, han ikke adækvat kan reagere og agere på, og som nævnt heller ikke kan forsvare sig imod, trænger også den uafsluttede og ubehagelige virkelighed, han har fortrængt gennem hele livet, ind i bevidstheden og overmander og trykker ham endnu længere ned, end han er i forvejen.

Stillet overfor et måske yderst ubehageligt, truende og angstfremkaldende bevidsthedsindhold, som den deprimerede under normale omstændigheder ville kunne forsvare sig imod, f.eks. ved at modsvare med en større mængde energi og simpelthen fortrænge og skubbe det ud af bevidstheden, er der pludselig ikke dette forsvar eller denne energi tilstede.Tværtimod ligger nervesystemet blottet uden forsvar, og selv den mindste larm eller påvirkning kan føles som et aggressivt angreb.

Og hvor pyt kan hjælpe, når ingen depression er tilstede, og det kan slås hen som tidsspilde eller nonsens, hjælper pyt ikke den deprimerede, idet dette pyt i hans triste og energiforladte verden, forekommer lige så intetsigende, ubrugeligt og meningsløst som alt andet.

Eksistentielt set, for i depressionens livløse og grå skær, er der virkelig tale om rå eksistens uden flugtveje, er depressionen ødelæggende for livskvaliteten og sundheden, hvis den ikke allerede er ødelagt.

Den deprimerede er gået fra at være en dynamisk, aktiv aktør og autonomt subjekt, til en smertelig tilstand af passivitet og oplevelse af at være objekt og offer for et overvejende negativt bevidsthedsindhold, han ikke kan forsvare sig imod.

Livet, som det manifesterer sig i sin skinbarlige virkelighed, hinsides vores evner og forsvarsmekanismers hjælp til at påvirke eller farve det i egne farver, vælter uafladeligt ind i bevidstheden på godt og ondt og mest ondt, fordi der intet forsvar er tilstede imod det.

Generelt er der således pga. energibesparelse og mangel på energi i det hele taget i den deprimerede et meget reduceret fysisk og psykisk forsvar, der også gør vedkommende yderst sårbar overfor fysiske og psykiske angreb.

Som nævnt er denne sårbarhed selvfølgeligt alarmerende og angstproducerende. Selve bevidstheden herom skaber angst og røde tal i hele det system af forbindelser, som et menneske udgør, og som trues af brud og opløsning.

Af andre forsvarsmekanismer, fysiske som psykiske, er der også de Psykosomatiske tilstande og symptomer, der kan ses at virke som forsvarsmekanismer, omend de også kan give anledning til forvirring.

Man kan forestille sig en meget stresset person, hvis gamle knæskade pludselig bryder ud med smerter, uden at der nødvendigvis kan påvises fysiske årsager hertil. I så fald kunne smerten siges at være psykosomatisk, dvs. at forstå som noget psykisk (stress) der forårsager noget fysisk (smerterne i knæet).

Dette ville således kunne forstås som kroppens forsvar imod et indre overtryk, der søger udligning via det svageste led, nemlig den gamle knæskade.

Stressforårsagede symptomer, psykosomatik, smerter i knæet uden påviselig grund, behøver dog ikke udelukke en reel, fysisk skade eller betændelsestilstand, der hidtil har været skjult, men nu pga. stresstilstanden, åbenbares på smertelig vis.

Således kan mange uforklarlige smerter i realiteten vidne om en spændings og stresstilstand, der på den ene side kan forklare smerterne, men også omvendt kan afspejle en potentiel eller reel skade, der først åbenbaredes via en given høj grad af stress.

Man kan måske jvf. ovenstående generelt om psykosomatiske symptomer, forårsaget af stress, sige, at de fungerer som en af kroppens paradoksale forsvarsmekanismer. De fysiske smerter reducerer det indre tryk og stressniveauet, tankemylderet aftager, men prisen er de fysiske smerter fra knæet, der må betale for hjælpen. 

Det dårlige knæ, den dårlige arm, ryg eller skulder, der har givet efter for stressen, tvinger samtidig personen ned i tempo og ydelser, hvilket yderligere reducerer stressen. 

Det synes således som om, at det indre kontrolsystem har prioriteret at reducere stressen og overtrykket på bekostning af den en anden type, fysisk smerte.

Et tilsyneladende klogt valg, et dårligt og smertefuldt knæ tvinger en til at geare ned. Noget man åbenbart ikke gjorde selv frivilligt, selvom det var påkrævet og nødvendigt for at undgå psykisk og fysisk kollaps. 

Forebyggelse og behandling.

Der findes i dag gode behandlingsmuligheder imod stress og depression. Det gensidigt betingende forhold imellem stress og depression gør, at stress kan føre til depression, og depression til stress. Den energi der mangler, kan evt. mobiliseres via angst og frigøre det, der skal til for at imødegå udfordringen. Omvendt er det sikkert, at et for højt energiniveau skal betales med træthed og evt. tristhed. Men er stress og depression overhovedet noget, der kan eller skal behandles?

Selve ordet stress burde måske i stedet skiftes ud med ordet afladning eller energitab, idet man ikke kun mister fysisk og psykisk energi ved at stresse eller presse, men også når man eksistentielt set svigter givne muligheder eller overvurderer sig selv og lader energien og pengene fosse ud af statskassen. Afladning sker psykologisk og biologisk i enhver henseende, hvor forsvaret ikke rækker og balancen derfor ændres negativt. Psykologisk påvirker det selvværdet i lige så negativ retning, når man rammes af noget, man ikke kan forsvare sig imod eller forsvare at have gjort.

Den deprimerede skal lære at forsvare sig imod det, han ikke kan forsvare sig imod.! (H.B.)

Hvordan kan man lære at forsvare sig imod det, man ikke kan forsvare sig imod? Først og fremmest ved at kunne forsvare det man gør, eller ikke gør.  Som beskrevet ovenfor udmøntes energitabet som en reducering og nedgørelse af selvværdet, der omvendt styrkes, når energien forøges.

Det enkelte menneske har således mulighed for selv at udøve indflydelse på sit energiniveau og psykologiske velbefindende via en levevis, der kan forsvares og forsvare.

Ikke at kunne forsvare eller legitimere sine handlinger skaber huller i forsvaret, paranoia, afladning og lavere selvværd. Omvendt oplades og styrkes forsvaret gennem handlinger, der tager deres udgangspunkt i et godt selvværd.

Den endelige indhentning af den mistede energi via opladning og ny energitilførsel, beror dog på patienten selv. Om end der er meget terapeutisk og medicinsk hjælp at hente for at stoppe eller nedtone symptomerne, er selve hele forløbet omkring stress og depression et lærestykke i, hvad der i længden ikke er sundt for hverken kroppen eller psyken. I depressionen indprentes formentlig en angst for at komme i samme situation igen, hvilket kan føre til en ny og bedre livsstil.

Men at indhente den tabte energi, på trods af al velmenende behandling, er således i sidste ende op til patienten selv, thi ingen andre kan gøre det. Gennem restitution i kortere eller længerevarende forløb, forsøger vedkommende at overleve dagen i en udholdelig og tålelig balance. Tiden bliver således også i sig selv en vigtig healende faktor, i forsøget på at få funktionsevnen, selvværdet og den mentale og fysiske balance igen. Men det er klart, jo før, jo bedre.

Cand.psych. aut.

Henning Bøtkjær

Klinik Syncron

Møn 2020, i slutningen.

Man tiltrækker det, som man kan forsvare sig imod

Og tiltrækkes af det, som man ikke kan eller vil forsvare sig imod. (H.B.)

                                                                   Kunst

Kan defineres som det ultimative udtryk for modsætninger i skøn og ligelig forening. Designet som repræsentant for følelserne, og funktionaliteten som repræsenterende fornuften. I samme udstrækning, som modsætninger ligeligt fremtræder i det kunstneriske udtryk, i samme grad er der tale om kunst. Først ved denne ligelige repræsentation af givne modsætninger i det kunstneriske udtryk, opnås den balance og glæde, der giver indtryk af kunst, både hos kunstneren selv, og hos den, som iøvrigt ellers oplever den.

Naturen i sig selv er den allerstørste kunstner overhovedet, idet alle dens frembringelser og naturlige udtryk fremtræder med en suveræn balance imellem funktion og design. Al natur udtrykker i sig selv en egen skønhed, der samtidig er parret med en funktionalitet, der ikke nødvendigvis er beskåret alle at kunne se, men som for det trænede øje utvivlsomt er tilstede. At åbne sig for naturen, er at åbne sig for den sande og utvivlsomme kunst, som skaber den balance, glæde eller spænding i sindet, der er både naturens og kunstens oprindelige og dybere formål. På samme måde er det at åbne sig for kunsten, det samme som at åbne sig for naturen, thi natur og kunst er forsåvidt et og det samme, en afbalanceret og ligelig repræsention af og tilgang til design og funktionalitet i skøn og ophøjet forening. Kunsten bliver herved en del af naturen og naturen en del af kunsten, hvilket som beskrevet afspejler sig i al sand kunst og natur. Og dog er natur og kunst alligevel altid så meget mere end det. Altid mere! 😊🍀

Når skønhed og funktionalitet går sammen,

står der kunst og natur på

rammen.

Cand. psych.

Henning Bøtkjær

Klinik Syncron

Februar 2023,

i begyndelsen.