Print version
 
Velkommen til Klinik Syncron > Synkronicitet:

Synkronicitet:

Bevidsthed og psykologi er uadskilleligt forbundet i et gensidigt studie, hvor psykologien studerer bevidstheden i alle dens aspekter og ytringer, ligesom bevidstheden omvendt også følger og har fokus på psykologiens indhold og udvikling. Denne udvikling kan karakteriseres som en  uendelig fremadskridende proces, mod større og mere udvidet  bevidsthed, der i sig selv udgør den psykologiske enhed, vi kalder psyken eller psykologien.

Psykologien kan også karakteriseres som bevidsthedens selvbevidsthed og er i overenstemmelse hermed videnskaben om bevidstheden og psyken. Enhver mereforståelse af bevidstheden og psyken, givet gennem tiden fra enhver bevidsthed til skabelsen af en større bevidsthed om psyken, er derfor også det, der til enhver tid udgør psykologien. Denne kan således forstås som en videnskab, der udgøres af erfaring og viden om virkelighedens og bevidsthedens gensidige påvirkning og muligheder for væren og handlen. 

Når bevidstheden erkender og oplever sandheden eller det virkelige om noget, der til at begynde med var uden for den selv som noget ubevidst, er der tale om en forbundethed eller et sammenfald imellem det bevidste og noget, der oprindeligt  ikke var bevidst.  Helt konkret betyder det, at bevidshedens eller selvets grænser har udvidet sig og derved samtidig skabt en ny og ændret virkelighed af større og ønskede muligheder.    

Med dette sammenfald kan man også sige, at der er skabt syncronicitet, dvs. forbundethed imellem ønske og opfyldelse, hvadenten det er bevidsthedens ønske at ophæve en indre spænding eller tilsyneladende fastlåshed ved at gøre det ubevidste bevidst, eller ved på anden vis at lindre spændingen ved at skabe betingelserne for at få opfyldt et bevidst, eller et endnu ikke erkendt ønske, I begge tilfælde er der dog tale om syncronicitet, hvilket både afspejler  bevidshedens og psykens skabende og kreative natur,  og samtidig også afspejler dens grundlæggende funktion. Og i begge tilfælde fremkommer der ved skabelsen af denne enhed eller syncronicitet tillige kreativ energi og glæde, dannet på baggrund af en fusion eller forbundethed mellem to virkeligheder, hvoraf den ene allerede var bevidst og allerede eksisterende, mens den anden virkelighed først blev mulig, virkelig og sand i forbundetheden med den første. 

Syncronicitet er med andre ord sammenfald imellem det eksisterende og det mulige i relation hertil. At opdage og opleve ny sandhed er frigørelse og glæde, dette gælder såvel for små som for store sandheder .At opdage en ubehagelig sandhed om sig selv eller selvet, kan være og er måske ubehageligt, men skaber dog alligevel en frigørende mulighed for at ændre denne sandhed til en mere hensigtsmæssig og glædelig virkelighed. Og uanset om man bryder sig om det eller ej, er ethvert menneske i den situation, at det ikke er sig bevidst om alt indenfor eller udenfor selvets grænser, og dermed også altid samtidig eller syncront i en paradoksal både fastlåst og frigjort situation. Det vil sige, på den ene side altid fastlåst bag grænserne til det ubevidste, og på den anden side også frigjort herfra. Det er dog i denne samtidige frigjorthed fra det ubevidste. at muligheden for refleksion over og frigørelse fra fastlåsheden gives.

Ethvert psykologisk problem er på samme måde og på samme tid udtryk for en fastlåshed i tænken og handlen, men en realitet, som dog altså også samtidig repræsenterer muligheden for en frigjorthed herfra henimod en mere hensigtsmæssig og glædelig væren, forsåvidt at fokus også er rettet herpå, og ikke på fastlåsheden. Med en målrettet bevidst indsats og målsætning, evt. assisteret af professionel psykologisk hjælp hertil, gives der på denne måde mulighed for  at afdække fastlåsthedens mening og derved opløse det ubevidste med henblik på at realisere selvet i en mere ønsket retning. Paradokset bliver således i overenstemmelse med muligheden herfor  vendt fra problem til mulighed eller muligheder, i og med at det nu kan anskues som det positive og nødvendige spændingsfelt, hvorfra energien og indsigten til at overskride fastlåstheden gives. I forlængelse heraf bliver paradokset heller ikke som udgangspunkt en negativ ubevidst grænse eller barriere imellem klient og psykolog, men istedet et dynamisk grundlag for et givende samarbejde henimod fortsat udvidet og relevant bevidstgørelse, og dermed et rigere og mere ønsket liv. 

                                           
Psykologisk Klinik Syncron